Børneafdelingen på Holbæk Sygehus som består af 5 underafdelinger, fik besøg af Korsør Ungdoms Brandvæsen tirsdag d. 30. nov. 2010.
Vi fik i samarbejde og efter aftale med Afdelingssygeplejerske Lisbeth Holm, en rundvisning på Børneambulatoriet, Undersøgelsesrummet og Sengeafsnit 05.2.
Det var også aftalt, at Korsør Ungdoms Brandvæsen fik lov til at donere 44 stk. Falck køretøjer af varierende størrelse, efter rundvisningen.
Vi har før med succes doneret gaver til Børnehjælpsdagen, så det var igen en glæde at se, hvor lidt der skal til i denne verden, for at glæde andre.
Så udover at få klarhed over hvad der sker med børn og unge efter ambulancen har overgivet patienten på Sygehuset, fik vi også mulighed for at kvittere for rundvisningen og hjælpe med nyt legetøj til legerummet på Børneafdelingen.
Der er ingen tvivl om, at de unge mennesker virkelig sætter en glæde og ære i, at kunne hjælpe eller støtte andre børn og unge.
Korsør Ungdom Brandvæsen vil gerne takke stationsområde Slagelse (HHM) for velvillighed og arbejdsindsatsen i forbindelse med leveringen og afleveringen af køretøjerne. |